Velkommen til Kundeservice i Telenor

Kan du møde vores kunder i øjenhøjde og gøre lidt ekstra for dem, så det bliver nemt og ligetil at være kunde hos os? Kan du yde en nærværende og professionel kundeservice i telefonen? Er du god til at sælge? Motiveres du af provision, som afhænger af dit salg? Har du lyst til at være en del af et dynamisk miljø med dygtige kollegaer, der har fokus på resultater? Vil du være en del af en virksomhed med mange karrierreveje?

Kan du svare ”ja” til ovenstående spørgsmål, er du muligvis en af vores fremtidige medarbejdere.

Læs mere om jobbet som Servicekonsulent til salg og service eller Servicekonsulent til salg og teknisk support fuldtid/deltid, før du søger stillingen. Klik i menuen til venstre.

Nederst kan du desuden læse om dagligdagen hos nogle af dine kommende kollegaer.

Søg jobbet hos os ved at klikke på ”Søg jobbet” øverst til højre. Vi ser frem til os til at høre fra dig!





Servicekonsulent Vicki Flamigni, om salg i kundeservice
”Hver gang jeg taler med en kunde, er det selvfølgelig vigtigt at jeg løser kundens forespørgsel på en god måde. Når jeg har hjulpet kunden, ser vi sammen på det abonnement, kunden har hos Telenor. Jeg finder ud af, hvordan kunden bruger sin telefon, og sammen finder vi ud af, om han har det rigtige abonnement. Måske er det endda fordelagtigt for kunden at købe et eller flere af vores tillægsprodukter. Vores kunder er som regel meget tilfredse med, at vi lige benytter lejligheden til at give dem nogle gode tilbud!”
Servicekonsulent Trine Krogh, om vores kunder
”De kunder, jeg har igennem i telefonen, er meget forskellige. Vi har alle slags kunder – unge og gamle – og det er meget forskelligt, hvad de ved om de muligheder de har i Telenor. Det giver en spændende og afvekslende hverdag, da jeg i hvert eneste kald skal være opmærksom på, hvilken type kunde jeg taler med. Det synes jeg er en stor udfordring, og det lærer mig en helt masse om at kommunikere med andre mennesker. Heldigvis er hovedparten af vores kunder rigtigt søde – de vil bare gerne have vores hjælp.”
 


Servicekonsulent Naja B. Andersen, om vores opgaver
”Vores opgaver er en blanding af at være på telefonen og løse administrative opgaver i vores systemer. En god blanding af opgaverne giver den bedste hverdag. Når jeg er på telefonen er jeg meget ”på” overfor kunderne og skal holde den nærværende dialog, og når jeg løser de administrative opgaver, er mit fokus at løse opgaverne effektivt og ordentligt.”
Servicekonsulent Kevin Gøhler, om vores mål
” I kundeservice taler vi hyppigt om vores mål – faktisk hver dag. Jeg synes, det er rart, at jeg hele tiden ved, hvordan det går med min sektion og med mig selv, og vi hjælper hele tiden hinanden med at blive bedre. Vi snakker om målene på en god måde, og jeg bliver involveret i de aktioner, der skal være med til at gøre mig bedre.”